Udvalget af friske krydderurter er stort, og de fleste kan
fås det meste af året. Langt de fleste krydderurter kan bruges som
"det grønne drys", og kan give maden det sidste pift. Det er en god
idé at prøve sig frem, da nogle af krydderurterne har en
særpræget smag. Har du fået mod på at bruge
krydderurter i din madlavning, behøver det ikke at være
besværligt at anskaffe dem. De fleste krydderurter kan nemlig forholdsvis
let dyrkes i egen have, i altankassen eller i en potte i vindueskarmen.
| Navn: |
Beskrivelse: |
Anvendelse: |
Dyrkning: |
| Anis |
En skærmplante, hvor det er
frøene, der bruges som krydderi. Den fås hel og stødt. |
Likører, slik, brød, fiske- og
kålretter. |
Planten kræver megen sol og varme, og
har derfor vanskeligt ved at sætte frø her i landet. |
| Basilikum |
En urt, der har hvide eller
lyserøde blomster. Den fås frisk og tørret. |
Til salat, tomatretter,
grøntsagsretter, saucer, marinader, oksekød, fisk, fjerkræ,
spaghettiretter. Er velegnet til frysning. |
Basilikum tåler ikke
frost. Derfor er det bedst at så den indendørs, hvorefter den
udplantes i maj. Kan herefter overvintre i vindueskarmen. |
| Brøndkarse |
En plante, der fås frisk. |
Til oksekød eller som "det
grønne drys" til smørrebrød eller forretter. |
Den kan sås og vokse i urtepotter i
køkkenvinduet, i fugtig jord, og uden direkte sollys. |
| Citronmelisse |
En plante med blade der har
en citronagtig smag. Kan fås frisk eller tørret. |
Til fisk, svinekød,
sauce eller salat. Desuden kan man lave en delikat urtete af friske eller
tørrede blade. Er velegnet til frysning. |
Sås sidst i april, og
er meget let at dyrke. Derfor også velegnet til altankasser og i potte i
vindueskarmen. |
| Dild |
En skærmplante, hvor blade, blomster og
frø anvendes. Den fås frisk og tørret. |
Brugt som grøn dild er det unge
planter man bruger. F.eks. til nye kartofler, silderetter, gravad laks,
kryddersmør og kryddereddike, lam og fisk. Ved de ældre planter
bruges frø og dildskærme til eddikesyltning, f.eks. asier. Dild
skal tilsættes, når retten er ved at være færdig, da
smagen let forsvinder ved kogning. Er egnet til frysning. |
Er let at dyrke, og sår sig selv fra
år til år. |
| Esdragon |
Er en urt, hvor bladene og
de helt unge skud anvendes. Bladene er meget aromatiske, og har en dominerende
smag. Fås frisk og tørret. |
Til salater,
bearnaisesauce, tomatretter og kødretter. Esdragon kan fremhæve
andre urters smag, men der bør kun benyttes få blade, da den
ellers vil dominere smagen. Er egnet til frysning. |
Plantes i april
måned. Trives bedst på en solrig plads, og er let at dyrke i en
altankasse. |
| Fennikel |
Er en skærmplante, hvor bladene og
frøene kan bruges som krydderi. "Knolden" bruges som grøntsag.
Minder om anis i smagen, men er mildere. Den fås hel og
stødt. |
Bladene anvendes til supper, fisk,
spaghettiretter, hvidkålsretter, svinekød, salat samt som "det
grønne drys". Stænglen anvendes som blegselleri til f.eks. ost.
Frøene kan kommes i brød. |
Planten kræver meget sol og plads.
Bladene kan plukkes hele sommeren. Frøene når som regel ikke at
modne i vores korte sommer. |
| Hvidløg |
En løgplante, der er
i familie med skalotteløg og purløg. De har en meget
gennemtrængende lugt og smag. Ved varmebehandling forsvinder en del af
smagen og lugten. Skærer man løget på tværs, ser man
at det er sammensat af flere små løg. Et sådan lille
løg, kaldes for et fed. Kan fås frisk, knust, på glas og
henkogt. |
Til spaghettiretter,
kød, grøntsager, salater, dressinger, ost, pølse,
m.v. |
Kan dyrkes i haven ligesom
skalotteløg. |
| Karse |
Er en plante, der fås frisk. |
Anvendes som "det grønne drys" til
smørrebrød, salater og kolde anretninger. |
Er let at dyrke indedørs på en
tallerken, i et fad eller lignende. Man tager et stykke vat, der
gennemvædes. Herpå sås frøene, som jævnligt skal
vandes. Efter et par dage vil frøene begynde at spire. |
| Kommen |
Er en skærmplante,
hvor man kan anvende de friske blade og frøene. |
De friske blade kan drysses
over smørrebrød eller suppe. De tørrede frø bruges
i ost, brød, kål og pølser. |
Sås sidst i april.
Det første år, vil det kun være den grønne top der
udvikles. Frøene samles først, når skærmene er
veludviklede, og har fået en brunlig farve. |
| Løvstikke |
Er en skærmplante, hvor man benytter
bladene og roden. Planten har en meget særpræget lugt og smag af
selleri, pastinak, persillerod og porre. |
Til supper, stuvninger og marinader. Er egnet
til frysning, og er god at have til en suppevisk. |
Er let at dyrke, og kan plukkes hele
sommeren. |
| Merian |
Er en plante, hvor bladene
og blomsterknopperne bruges. Den fås frisk og tørret. |
Til tomatretter, kogte
grøntsager, pizza, supper og sammenkogte retter. Er egnet til
frysning. |
Den sås
indendørs og udplantes i midten af maj måned. |
| Oregano |
Er en vild merian, med stærkere smag og
må derfor bruges mere forsigtigt. Passer godt sammen med basilikum og
persille. Fås tørret og skåret. |
I pizzaer, spagettisaucer og
tomatretter. |
|
| Peberrod |
Her anvendes den tykke,
kødfulde, hvide rod. Den kan opbevares i frisk tilstand ved
0o C, om vinteren bedst i fugtigt sand. Peberrod er rig på
C-vitamin. Roden indeholder en skarp men flygtig olie, der kommer frem
når roden rives. Derfor tåler den frisk revne peberrod ikke for
lang henstand før brug. Ved opvarmning vil smagen desuden dæmpes.
Ved rivning iltes roden let, og der kan komme et blåsort skær.
Dette kan undgås ved at dryppe med citronsaft eller eddike. Den fås
hel, revet, høvlet og frysetørret. |
Til saucer, salat og pynt
til smørrebrød. Er egnet til frysning. Bør ikke koges, da
smagen mindskes herved. |
Den kan dyrkes i almindelig
havejord. |
| Persille |
Er en krydderurt med meget aromatiske blade
og stilke. Den fås frisk, frosset, frysetørret og
tørret. |
Til kød, fisk og
grøntsagsretter samt som "det grønne drys". |
Den sås sent om foråret, og
trives bedst i halvskygge. |
| Purløg |
Er en løgplante,
hvor man anvender bladene, der ligner græs. Den fås frisk og
tørret. |
Anvendes som "det
grønne drys" til æggeretter, kartofler, salat og
smørrebrød. |
Er let at dyrke i have,
altankasse eller potte i vindueskarmen. |
| Rosmarin |
Er en busk, hvor nålene anvendes som
krydderi. Det har en krydret, men dominerende smag, så det skal bruges
med forsigtighed. Er egnet til frysning. |
Til lammekød, flæskesteg,
kylling og kartoffelretter. |
Rosmarin sås indendørs, og
plantes ud midt i maj. Den kræver megen sol og varme, og bør tages
ind om vinteren. |
| Salvie |
Er en busk, hvor bladene
anvendes. Salvie har en lidt bitter smag. Den fås frisk og
tørret. |
Til alle kødretter,
især til fede retter. Er god sammen med rosmarin og oregano. Er egnet til
frysning. |
Den har bedst af, at blive
sået indendørs, for derefter at blive plantet ud om foråret.
Er god til dyrkning i altankasse, da den kræver megen sol. |
| Timian |
Er en busk med en meget krydret duft. Det er
bladene, der benyttes til krydderi. Den fås frisk og tørret. |
Til gule ærter, supper, marinader,
tomatretter. Er egnet til frysning. Timian passer godt sammen med merian og
persille. |
|