Tunmousse
Ingredienser:
2 dåser tun i vand
2 kogte æg
1 løg
1½ dl creme fraiche 9%
1 knivspids sennep
salt
peber
citronsaft
3 blade husblas
Pynt: rejer og dild.
Fremgangsmåde:
- Gelantinen skilles og sættes i blød i koldt vand.
- Æggene koges i ca. 9 minutter til de er hårdkogte. Nedkøles, pilles og deles begge veje i en æggedeler, så ægget skæres i fine tern.
- Tunen drænes for vand.
- Tun, creme fraiche, kvarg og æggene piskes godt sammen med en håndmixer (eller blendes i en blender).
- Salt, peber og citronsaft tilsættes.
- Gelantinen tages op fra vandet og knuges fri for vand. Smeltes over vandbad eller i microovn i ca. 15 sekunder på fuld effekt. (Varierer fra ovn til ovn, så prøv dig frem)
- Gelantines afkøles let, til den er håndvarm og røres i tunmassen.
- Tunmoussen kommes i en springform eller egnet serveringsfad, og stilles i køleskab til den er stivnet, ca. 2 timer.
- Før servering pyntes tunmoussen med rejer og dild.
- Hvis du anretter tunmoussen på tallerken, kan den serveres med fintsnittet iceberg i bunden af tallerknen, og to skiver tunmousse ovenpå. Pyntet med tomatbåde rundt omkring og rejer og dild ovenpå moussen. Et godt brød eller flute serveres hertil.
I en fedtfattig version kan creme fraiche erstattes med A-38 og æggeblommerne undlades. © AnesMad.dk
|
|
Om opskriften |
 |
 |
3 timer |
 |
4 pers. |
|