Kirsebærsovs
Kirsebærsauce kan sagtens laves et par dage før anvendelse, opbevares i køleskab, og så bare varmes umiddelbart før servering.
Ingredienser:
½ kg kirsebær (frosne)
3 dl vand
1½ dl sød blandet saft
50 gram sukker
15 gram kartoffelmel
1 dl vand til jævning
Fremgangsmåde:
- Kirsebær, vand og saft kommes i en gryde, og bringes i kog.
- Kirsebærerne koges ved svag varme til de er møre.
- Saucen smages til med sukker.
- Vand og kartoffelmel røres til en jævning.
- Saucen jævnes, mens der røres rundt. Saucen koges ved svag varme til en frisk og klar farve opnås.
- Serveres lun. Eventuelt som tilbehør til ris à l'amande.
© AnesMad.dk
|
|
Om opskriften |
 |
 |
30 minutter |
 |
4 pers. |
|