Bulgursalat
Bulgursalat er lækkert tilbehør til kød og fisk og er også god som frokostret.
Ingredienser:
200 gram bulgur
5 dl vand
5 tomater
1 agurk
4 forårsløg eller 1 salatløg
½ dl olivenolie
2 spsk balsamicoeddike
salt
Fremgangsmåde:
- Bulguren skylles i koldt vand. Vand bringes i kog og bulguren tilsættes. Koges i 10 minutter under tætsluttende låg.
- Tomater og agurk skylles, snittes i tern og kommes i en skål.
- Løg skylles (eller pilles hvis du bruger salatløg) og snittes fint.
- Den kogte bulgur afkøles og vendes med grøntsagerne.
- Balsamicoeddike og olie blandes og hældes over salaten. Tilsidst krydres der med salt.
© AnesMad.dk
|
|
Om opskriften |
 |
 |
20 minutter |
 |
4 pers. |
|